HVAD KAN DU OPLEVE til CHGP?

Oplevelser for hele familien

CHGP ER MEGET MERE END RACET PÅ BANEN

Hvis det er tid til en pause fra racet på banen, så er der mange andre oplevelser at se frem til på Bellahøj Park. Til glæde for både børn og voksne har vi samlet en bred vifte af muligheder, som gør CHGP til en herlig oplevelse for hele familien.

Som optakt til den virkelige oplevelse på Bellahøj Park, kan du tage en lille rundtur og klikke dig gennem det brede udvalg af aktiviteter og oplevelser, som vi har samlet herunder.

Udstillinger

SPÆNDENDE PRODUKTER OG TILBUD

På Bellahøj Park finder du også et stort område med spændende boder og udstillinger. Her kan du gå på opdagelse blandt de mange produkter og tilbud inden for racing, merchandise, tilbehør, reservedele, tuning, olier, sportsfælge, dæk og meget mere.

Du kan også opleve et bredt udvalg af nutidens bilmærker. Flere af dem har historiske rødder, og både bilimportører og bilimportører benytter derfor CHGP til at udstille deres modelprogram på Bellahøj Park.

Snyd ikke dig selv for en slentretur i de mange små ”stræder” med boder, udstillinger og andre fristelser.

BØRNEOMRÅDE

LAD UNGERNE BRÆNDE EN MASSE ENERGI AF

Børn kan på et tidspunkt få nok af race og hurtige biler, der suser forbi. Derfor indretter vi hvert år et stort børneområde med et væld af forskellige sjove aktiviteter for små og store børn – f.eks. hoppeborge, cykelbaner, krea-leg mv.

CAMPING PÅ BELLAHØJ

SOV SØDT MIDT I MOTORSPORTENS DRØMMELAND

På Bellahøj Park har vi et større campingområde til dig, der vil opleve hele CHGP på nærmeste hold – fra tidlig morgen til sen aften. Hvis du køber en weekendbillet, giver det samtidig mulighed for at købe en plads til dit telt, campingvogn eller camper.

Hør nærmere om mulighederne for camping i weekenden hos Bellahøj Camping. Vær opmærksom på, at en campingplads booket via Bellahøj Camping stadig kræver adgangsgivende armbånd i løbsweekenden.

Kontakt: http://www.bellahoj-camping.dk/

VELKOMSTRECEPTION

STOR ÅBNINGSRECEPTION I HJERTET AF KØBENHAVN

Københavns Kommune byder CHGP 2023 velkommen med en åbningsreception på Rådhuset fredag den 2. august 2024 kl. 13.00. På Rådhuspladsen kan alle besøgende opleve en flot udstilling af historiske racerbiler og supersportsvogne fra CHGP-arrangementet.

Bilerne er på Rådhuspladsen omkring kl. 12:30.

Turen tilbage til Bellahøj Park begynder ca. kl. 14.00, når pressen efter receptionen har fået mulighed for interviews, og der har været god tid for alle til at beundre bilerne, og måske få en snak med kørerne.

 

BILKLUBBER

KOM TÆT PÅ HISTORISKE BILER OG DERES STOLTE EJERE

På Bellahøj Park har vi afsat et stort område til en lang række af landets mest interessante bilkubber. Her finder du glødende entusiaster samlet omkring forskellige bilmærker, temaer, aktiviteter, mv.

Mange af bilerne er historiske ikoner, og pludselig står du måske foran din barndoms drømmebil. Vi oplever tit, at ældre generationer får lys i øjnene, når de fortæller børn og børnebørn om deres yndlingsbiler fra ”dengang farfar var ung”. Der er også gode chancer for at få en snak med de stolte ejere, for de fleste fortæller gladeligt om deres bil og hobby.

BILKLUBBER

MÆRK VARMEN FRA RACERBILERNE OG DERES KØRERE

Til de fleste andre motorløb er ryttergården lukket land for publikum. Sådan er det ikke til CHGP. Her kan du komme helt tæt på både biler og kørere. Og det gælder både den store ryttergård ved indgangen til Grøndal Multicenter samt de mindre ryttergårde, der ligger spredt rundt om på Bellahøj Park.

Hvis der bliver skruet hektisk for at få en bil klar til næste løb, skal du nok ikke stille for mange spørgsmål. Men ellers plejer der at være både tid og lyst til en god snak om racerbilerne og de klasser, som de deltager i.

FOOD COURT

TAG ET PITSTOP NÅR SULTEN MELDER SIG

Der indrettes hvert år flere store Food Courts, hvor du finder mad for enhver smag. Lige fra en hurtig hapsdog til en lækker gourmetanretning. Tæt ved madstederne er der mulighed for at købe noget at drikke, lige fra øl og ciders til sodavand og vand. 

Uanset om du er til burger, thai, sandwich, pølser, pandekager eller noget helt andet, så er der helt sikkert noget for dig!